9. marts 2021
Til ejendomsfonden OAK BOLIG I A/S har OAK netop købt en smuk boligejendom i det eftertragtede Frederiksbjerg-kvarter i Aarhus C.
Ejendommen, som er beliggende Assensgade 34, er tegnet af én af Aarhus’ store arkitekter, Thorkel Møller og har et særligt arkitektonisk udtryk med stor detaljerigdom. Ejendommen indeholder 11 lejligheder og er fra stuen til 4. sal indrettet med 10 flotte delevenlige 2- og 3-værelses lejligheder med smukke stuklofter. Hertil findes en nybygget 4-værelses penthouselejlighed på 5. sal.
Boligejendommen er OAK's første ejendomsinvestering i Aarhus og bidrager samtidig med øget risikospredning i ejendomsfonden.
Er du interesseret i at blive medejer af denne ejendomsinvestering, så læs hvordan du bliver medinvestor i ejendomsfonden her.
”Vi er meget tilfredse med at tilføje denne smukke Frederiksbjerg-ejendom til vores portefølje. Ejendommen har en rigtig god beliggenhed og er kendetegnet ved smukke arkitektoniske detaljer, som man lægger mærke til. På den måde passer ejendommen rigtig godt ind i vores ejendomsportefølje og er med sin gode indretning med delevenlige lejligheder særlig attraktiv for både studerende og par”, udtaler Mads Ankjær, direktør i OAK.
Mediet Byens Ejendom har skrevet en kort artikel om købet af den smukke ejendom.
Artiklen kan læses her (åbner i nyt vindue).